For at styrke vores kommune

Haderslev kommune består af en god blanding af byer og landområder. Kommunen har stort potentiale som et grænsenært og tosproget erhvervsområde. Derfor foreslår SP et tættere samarbejde henover den dansk-tyske grænse, f.eks. i kultur- og erhvervslivet.  

Som brobyggerfunktion mellem Tyskland og Danmark kan Haderslev profitere af sin beliggenhed tæt på grænsen.

Haderslev er også et attraktivt sted at bosætte sig og et naturskønt turistmål. Der bør investeres meget mere i markedsføring af Haderslev for at gøre opmærksom på og udnytte kommunens potentiale.

Vores resultater i Haderslev

Slesvigsk Parti har altid stået for en gennemtænkt og helhedsorienteret udviklingspolitik i kommunen – fra Jomfrustien over Damparken og Forum Vojens til Vision Gram.

Vi har gjort Haderslev grønnere: understøttet målet om klimaneutralitet og oprettet to nye biogasanlæg i Knokbjerg og Bevtoft.

Vi har gjort en indsats for kultur- og fritidsområdet i Haderslev, bl.a. ved at understøtte den historiske vognsamling, det blå foreningshus og den koordinerede turisme indsats i hele Sønderjylland.

Slesvigsk Parti står fortsat for et bedre regionalt samarbejde – både på tværs af de sønderjyske kommuner og hen over den dansk-tyske grænse.

Vores visioner for Haderslev

Vi skal have mere fart på den grønne omstilling i Haderslev kommune og gøre meget mere for at fremme både den vedvarende energi, bæredygtigheden og biodiversiteten.

Vi vil bekæmpe ensomhed med sociale tiltag for skolebørn, der er blevet for gamle til at gå i SFO’en, og for ældre, der ikke har en masse venner og familie i nærheden.

Og vi skal gøre mere for at tiltrække familier til Haderslev kommune, bl.a. ved at tilbyde et varieret udbud af boliger og byggegrunde både i byerne, bynært og i landdistrikterne.